Den anden dag havde jeg et kaffemøde med en salgsdirektør og hun spurgte mig, ”hvorfor har jeg brug for et tilpasset LinkedIn URL?" (Din LinkedIn adresse du finder i højre side på din profil under Kontaktoplysninger). Dette er ikke første gang, jeg har haft dette spørgsmål, så jeg deler lige, hvad jeg fortalte hende.
Uanset om du er klar over det eller ej, du blev tildelt dig en tilfældig LinkedIn URL da du oprettede din LinkedIn-profil. Det består af dit navn samt nogle tal. Det ser ikke særligt professionelt ud. Spørgsmålet er, hvorfor skulle du så ulejlige dig til at lave den om?
Hvorfor skal jeg tilpasse min LinkedIn URL?
Den typisk standard LinkedIn URL er lang og fuld af numre – f.eks. https://dk.linkedin.com/in/jan-soren-hansen-b930502 (fiktiv) og den er ikke særlig brugervenlig eller nem at huske. Formålet med LinkedIn URL er, at andre hurtigt og nemt at finde og connecte med dig på LinkedIn. Desuden ser det også professionelt ud på et CV, autosignatur eller visitkort.
Jo lettere du kan gøre det for dine kunder, kundeemner, kolleger, medierne eller arbejdsgivere at connecte med dig, des bedre.
Hvordan ser det ud?
Se nedenfor og du kan selv afgøre, hvilken URL er mere indbydende, nemmere at dele og styrker mit personlige brand?
https://dk.linkedin.com/in/kim-soelberg-jorgensen-b930502 (fiktiv)
ELLER
https://dk.linkedin.com/in/kimsoelberg (klik og jeg connecter gerne)
En brugerdefineret LinkedIn URL hjælper også i forbindelse med SEO (søgemaskine optimering), så du kan findes på Google og Bing m.v.
Du skal gøre følgende:
Opsætning af tilpasset LinkedIn URL, kræver at du går ind på din LinkedIn profil og klikker på Rediger din offentlige profil (se i venstre side under dit sprog valg på din profil). Nyt vindue åbner sig og klik på redigeringsblyanten ved din LinkedIn adresse - og ret den.
Husk jo bedre din LinkedIn profil er opbygget, jo større chancer er der for at du kan blive fundet i en søgning!
Se nedenfor: