Vigtigheden af god selvtillid når du søger job

Du har endelig fået et interview på virksomheden du har haft lyst at arbejde for siden du var lille. Du er godt forberedt og føler den positive nervøsitet i hele kroppen. Under interviewet føles det som om det går godt, og du er stort set tilfreds når du går hjem. Men, et par dage senere får du en mail fra virksomheden som siger at jobbet gik til en anden kandidat. Så hvorfor gik det ikke? Hvad gjorde du galt?

Hvordan formidler du dig selv? 
For det første behøver det ikke nødvendigvis være dig der gjorde noget galt, det kan være sådan at de andre kandidater gjorde alt rigtigt. Du skal ikke være for hurtig til at lægge al skyld hos dig selv. Derimod kan et negativt svar fra en arbejdsgiver delvist afhænge af hvordan du præsenterer dig selv under et interview. Ikke kun hvad du siger, men også hvordan du siger det, indgår i hvordan dit budskab modtages. Du kan sige at du er den mest passende kandidat til jobbet flere gange, men hvis du kigger ned i gulvet hver gang du siger det, kan det være svært at overbevise nogen om det.

Uanset hvad I taler om, det kan være dine tidligere erfaringer eller dine stærke sider, så er det vigtigt at du svarer med tyngde og selvsikkerhed. Det skal fremgå at du virkelig tror på dig selv og at du ved at du er den bedste kandidat for jobbet. Det du vil formidle og fremføre skal lyde troværdigt.

De allerfleste som kaldes til jobinterview forbereder sig på en eller anden måde, og det anbefales også. Men samtidigt med at man tænker over hvad man skal svare på de klassiske spørgsmål, bør man også tænke over hvordan man skal levere svarene uden at det lyder alt for indøvet. Selvfølgelig ved personen som rekrutterer at man tænker over sine svar før mødet, men der er brug for en del spontanitet i svarene for at for at det skal føles ægte og troværdigt. Ægte svar bliver også mere personlige og innovative, noget der kan hjælpe dig med at skille dig ud fra mængden af kandidater.

Tegn på nervøsitet
Du kan ikke gøre for hvis du for eksempel er en person der let rødmer eller begynder at svede ved et interviewtilfælde, og dette er selvfølgelig noget den rekrutterende person er vant til og ved kan indtræffe. Hvis det sker at et sådant tegn på nervøsitet dukker op under dit interview kan du prøve at spøge om det, for at lette stemningen lidt. At bare lade som ingenting når du sidder der og er helt rød i hovedet er ofte vældig svært, og der findes en risiko for at du bliver så distraheret at svarene på interviewspørgsmålene bliver lidende. Du kan i stedet med et glimt i øjet spøge lidt om hvor nervøs du er. Hvis du byder på dig selv på denne måde kan dette også ses som en et tegn på at du har lidt afstand til dig selv, og det plejer at blive opfattet som et positivt personlighedstræk. På trods af din nervøsitet fremstår du som ganske selvsikker, og du har på den måde måske kunnet vende noget negativt til noget positivt i stedet for.

Positive begivenheder har en tendens til at skabe endnu flere positive begivenheder. Et interview der føles godt gør ofte at næste interview også bliver godt. En god selvtillid mærkes i din adfærd. Desværre gør dette også at et dårligt interview kan lede til at næste interview også bliver mindre vellykket. Det er derfor vigtigt at du i hændelse af et mindre vellykket møde kan ryste de dårlige følelser af dig og i stedet se fremad – mod næste interview. Prøv at finde ud af hvorfor svaret blev negativt, arbejd på det, og gå videre. Dårlig selvtillid bærer man ofte udenpå og det kan smitte omgivelserne, men en god selvtillid virker på samme måde og kan også spredes. 

Kilde: http://karriereradgivning.monster.dk

Din fremtoning til jobsamtalen

  • Vær bevidst om dit kropsprog, når du går ind af døren
  • Sørg for at give et fast håndtryk til alle
  • Sid på stolen med rank ryg og med fødderne i gulvet
  • Hold øjenkontakt med den di taler med, og husk alle i rummet
  • Hold et roligt og afslappet tempo når du taler, og husk at trække vejret
  • Afslut samtalen med et godt og fast håndtryk

Lær mere og se filmen HER