Se hvor virksomhederne leder efter dig

Mange ved nok, at virksomhederne leder efter de bedste kandidater via jobportaler, sociale medier og andre forskellige platforme. Men på hvilke platforme er der egentlig størst chance for, at arbejdsgiveren finder dig?

En undersøgelse foretaget af konsulentfirmaet Ballisager, Rekrutteringsanalyse, hvor de undersøgte var 854 offentlige og private virksomheder, viser at det ikke er ligemeget hvilke platforme du gør dig synlig på. 

De klassiske platforme er stadig mest populære, mens de digitale platforme vinder mere og mere ind i medarbejder-jagten. Det skriver Jyllands-posten.

Jobportaler på internettet som f.eks. www.nyboss.dk, samt jobannoncer i aviser, er stadig den mest populære metode, til at finde den rette kandidat til jobbet. Hele 69 procent af virksomhederne foretrækker denne.

58 procent af alle virksomhederne søger blandt deres netværk, specielt de private virksomheder.

Virksomhederne benytter sig også af uopfordrede ansøgninger. Næsten en tredjedel af alle virksomhederne fandt kandidater på denne måde.

Det sociale netværk Linkedin kommer ind på en fjerdeplads med 42 procent.

27 procent af virksomhederne kigger også internt, når de skal finde medarbejdere.

CV-databaserne som hos Jobnet, og Jobindex står for 22 procent af kandidatsøgningen.

Virksomhederne gør i større grad brug af vikar og rekrutteringsbereauer. Hele 20 procent af de adspurgte virksomheder brugte dette ved den seneste ansættelse.