Sådan netværker du dig til private job

Hellere via netværk end opslag. Det er tendensen for små private firmaers rekruttering. Brug masser af tid på dit netværk, lyder rådet til jobsøgende.

Hvis du vil have job i et mindre privat firma, er det ikke stillingsopslag og jobdatabaser, du skal bruge al din tid på. Mange af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder er nemlig usynlige – medmindre du kender nogen, der kender nogen.

Vejen ind går snarere gennem netværk end gængse ansøgninger. Det bekræftes af en undersøgelse fra konsulenthuset Ballisager, der er privat jobaktør og arbejder med rekruttering.

Konsulentfirmaet har spurgt 586 offentlige og private firmaer, hvordan de fandt deres senest ansatte medarbejder, og blandt de små firmaer med under 50 medarbejdere er mønsteret tydeligt: 55 procent har brugt forskellige former for netværk til at skaffe kandidater, mens 42 procent slog stillingen op i et traditionelt jobopslag.

Disponér dine kræfter

Derfor skal man som jobsøgende nøje overveje, hvordan man bruger sin energi, forklarer Konsulenthusets direktør, Morten Ballisager.

”Mange har det bedst med opslåede stillinger. Men hvis man skal være rationel, skal man disponere tiden. Jeg vil sige, at man gerne skal bruge halvdelen af sin tid på netværksaktiviteter.”

For at få udbytte af sit netværk skal man ifølge Morten Ballisager kunne tre ting: danne sig et overblik over netværket, arbejde med det og udvide det.

Alle har et netværk

En god måde at få overblik over sit netværk på er at gøre det visuelt: Via pen og papir, ved hjælp af LinkedIn eller ved at bruge et mindmap-værktøj som Freemind.

Uanset metoden handler det om at få øjnene op for, hvor mange mennesker man egentlig møder i vidt forskellige sammenhænge i hverdagen.

Ikke mindst for dimittender er visualisering af netværket en god idé, siger Thomas Kantsø, udviklingskonsulent i Djøfs Karriere- og Kompetencecenter.

”Nyuddannede siger ofte, at de ikke synes, de har noget netværk.  Men når vi giver os til at kortlægge, hvem de kender, viser det sig, at alle har et netværk.”

Arbejd på andres vegne

Næste skridt er så at arbejde med netværket – at bruge sine relationer.

”Som jobsøgende handler det for det første om at kommunikere klart, at man leder efter arbejde. Vi har så dynamisk et arbejdsmarked i Danmark, at det er helt almindeligt at stå i en jobsøgningssituation, og derfor er der ingen grund til at skjule det,” siger Morten Ballisager.

Dernæst skal man trække på de ressourcer, som éns netværk har.

”Hvis du kender en, der arbejder et interessant sted, så prøv at bede om et kaffemøde: ’Det, I laver, lyder spændende. Vil du ikke fortælle mig noget mere om det?’,” lyder rådet fra Morten Ballisager.

Han understreger i næste åndedrag, at netværksarbejde ikke bare handler om at præsentere sig selv. Gensidighed er et nøgleord.

”Du skal selv give for at kunne modtage. Hvis folk i dit netværk er på jagt efter et nyt job, så send forespørgslen videre til relevante personer, du kender. Arbejd på andres vegne – på den måde bliver du én, folk gerne vil flashe over for deres netværk.”

Op af sofaen

Det tredje punkt på den gode netværkers dagsorden er at udvide sin kreds af relationer. F.eks. afdækker visualiseringen af netværket måske nogle mangler.

”Man skal ikke bare se på, hvem man kender – men også på, om der er huller i éns netværk. Er der det, skal man turde sætte sig selv i spil og tage kontakt til folk, man ikke kender. Har du en drøm om at arbejde for Danfoss, må du finde ud af, hvem du bør kende dér. Er du selv cand.ling.merc., så find en cand.ling.merc. i virksomheden og spørg, hvad opgaverne går ud på, og hvordan vedkommende selv kom ind,” forklarer Thomas Kantsø.

Kort sagt drejer det sig om at bringe sig selv i situationer, hvor man kan møde andre. Og det behøver ikke være konferencer eller deciderede netværksarrangementer, pointerer Morten Ballisager.

”Det eneste sted, man ikke kan netværke, er i sofaen. Det kan du derimod i tennisklubben, ved at tage en tørn i en forældrebestyrelse eller ved at hjælpe til, når der skal arbejdes frivilligt en lørdag i børnehaven. Og tag med til onkel Mogens' fødselsdag. Selv om det plejer at være kedeligt, kan du også møde folk dér.”

Ingen lette smutveje

Det lyder tidskrævende – og det er det også, pointerer Morten Ballisager.

”Det kan godt opleves som en langstrakt proces at opbygge og vedligeholde sit netværk. Man er nødt til at arbejde på alle tre fronter samtidig: Når man har skaffet sig overblik over sine relationer, skal man bruge dem – og når man har udvidet sit netværk, skal man danne sig et nyt overblik. Der er ingen quick fixes.”

22.10.2012 Af: Mikkel Arre

Dit netværk afgør, om du får job

Det er kontakter og ikke kvalifikationer, der skaffer dig et nyt job. Virksomhederne bruger nemlig i høj grad netværk, når de skal ansætte nye medarbejdere.

Er du på jobjagt, skal du ikke tage endnu et kompetencegivende kursus. Tag i stedet en kop kaffe med en tidligere kollega. Det er nemlig i netværket, at jobmuligheder viser sig.
Jacob Jepsen Pedersen er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, og han har undersøgt 'ledighedsparadokset', som består i, at kvalificerede ledige og virksomheder, der mangler medarbejdere, ikke kan finde hinanden.
– Arbejdsmarkedet er et lidt specielt marked. Det er ikke ligesom legoklodser, hvor den ene klods ligner den anden. Den ene ledige ligner på ingen måde den anden arbejdsløse, og virksomhederne vil naturligvis have den bedste, siger han.

Bruger medarbejderne

Og hvor får man de mest troværdige oplysninger om mulige kandidater? Man annoncerer gennem sine medarbejdere og gennem sine netværk.
Jacob Jepsen Pedersens forskning viser, at 37 procent af ansatte får deres job gennem networking, mens 72 procent af virksomhederne bruger networking, når de ansætter. Hele 39 procent af virksomhederne er villige til at slække på de faglige krav til en ny ansat, mens kun 16 procent er klar til at se bort fra personlige kvalifikationer hos en ansøger.
– Man kan sige, at det forvrider idealprocessen. Men virksomhederne agerer i forhold til virkeligheden, siger han.
Der er mange eksempler på, at virksomheder er blevet overdynget med ansøgninger, fordi der i dag stilles krav til, hvor mange ansøgninger ledige skal sende om ugen. Derfor kommer virksomhederne til at tvivle på, om den ansøgning, de sidder med i hånden, er reel, og om ansøgeren vil blive i virksomheden.
– Ved at spørge sine medarbejdere sikrer virksomhederne sig, at de får en medgørlig ny medarbejder. Ansatte vil jo ikke risikere deres eget job ved at anbefale en besværlig bekendt. Det vil falde tilbage på dem, hvis personen ikke lever op til forventningerne, siger han.

Bo Bauerfeind, der er administrerende direktør i den globale konsulent- og bemandingsvirksomhed Elan IT, nikker genkendende til det billede, arbejdsmarkedsforskeren tegner:
– Jeg kan kun råde ethvert PROSA-medlem – både dem, der er i job, og dem, der p.t. står uden arbejde – til at komme i gang med at arbejde professionelt med sit netværk. Du har ikke råd til at lade være.

I ElanIT ser man dagligt it-job blive bemandet gennem netværk.
– Generaliststillinger bliver fortsat også bemandet gennem regulære jobopslag, men de mere interessante stillinger bliver ofte besat uden om de formelle kanaler. Og selvom du søger en generaliststilling, hvad er så chancen for, at netop du havner øverst i bunken af ansøgere, hvis ikke en fra dit netværk har lagt et godt ord ind for dig.
Og spørger man PROSA-medlemmerne selv, svarer 53 procent ifølge en rundspørge i Prosabladets brugerpanel fra februar, at de fik deres seneste job uden om de formelle kanaler.

Kedeligt signal

Men problemet ved denne rekrutteringsmetode er, at de ledige uden netværk forbliver ledige. For som Jacob Jepsen Pedersen siger:
– Om man synes om det eller ej, så viser vores forskning, at virksomheder simpelthen ikke er trygge ved at ansætte folk, der har været ledige i flere måneder. Faktisk er 81 procent af virksomhederne bekymrede for, at de langtidsledige slet ikke er motiverede for at arbejde.
At virkeligheden ser sådan ud, ved PROSA-medlemmerne godt. Hele 84 procent mener ifølge brugerpanelsundersøgelsen, at det er sværere at få et nyt job som ledig end ved jobskifte.
Som én skriver: Man bliver stigmatiseret af at være arbejdsløs – som om det i sig selv påviser, at man ikke er kvalificeret til sit arbejde. 

  • Kontakter altafgørende

Brug tid på dit netværk

Networking er ikke jobsøgning. Det handler om at skaffe sig information og inspiration, siger Jørgen Uhrbrand, der er partner i AS3 Outplacement.

Overvind din usikkerhed

– Mange har svært ved at komme i gang med at bruge sit netværk. Det kan godt være, at du skal overskride en blufærdighedsgrænse, men det er altså en hurdle, du skal over. Kun omkring en tredjedel af alle job bliver slået op, så det er altså bare om at komme i gang.

Definér dit netværk

– Skriv navnene ned på alle de relevante personer, du kan komme i tanke om. Det kan være tidligere kollegaer, familie, venner eller forældre fra børnenes skole. Ja, alle, du har mødt, som kan bidrage positivt til din afklaring, og som du realistisk kan få kontakt til. Sæt en cirkel om de 'varme' – dem, du kender personligt – og begynd med dem. Det er vigtigt, at dit netværk både har bredde og dybde. Du skal ikke have 50 personer, der ligner hinanden.

Det er ikke jobsøgning

– Networking betyder at arbejde med sit netværk, og du skal være indstillet på at 'give' uden at forvente at få noget igen. Det er en måde at få afklaret, hvor du gerne vil arbejde, med hvad og hvor – og en måde at gøre dig selv synlig på. Drik en kop kaffe med én fra dit netværk og stil spørgsmål til arbejdspladsen, kulturen og opgaverne. Husk på forhånd at lave en dagsorden for, hvilke emner du gerne vil berøre, og accepter, at den anden har begrænset tid.

Hold fast i netværket

– Et netværksmøde etableres altid via en direkte henvendelse. Husk at understrege, at du ikke har nogen forventninger om jobtilbud eller andet på baggrund af samtalen. Men læg samtidig ikke skjul på, at du er jobsøgende. Det er vigtigt, at du løbende holder kontakten. Når du har været til kaffe, så send en e-mail dagen efter og sig tak. Spørg, om der er noget, du kan gøre for kontaktpersonen. Vend tilbage efter et stykke tid. Husk, at netværk virker over tid.

Et godt signal

– Du skal heller ikke underkende, at et netværk signalerer noget om dig. Jo større netværk, jo større markedsværdi har du. Et godt netværk er et klart parameter, når der skal ansættes. Dit netværk kan jo være fremtidige kunder og samarbejdspartnere.