Sådan netværker du dig til et job

Det er hverken påtrængende eller nepotistisk at trække på sit netværk, når man søger job. Tværtimod. Netværk er et effektivt og udbredt redskab i moderne jobjagt. Så byg og brug dit netværk. Her giver Margrete Bak gode råd om, hvordan du netværker dig til et job.

Netværk, networking, netværksgrupper, erfa-grupper. Der er mange navne for det at ”trække på nogen, der kender nogen eller ved noget om noget”, når man skal have hjælp til at finde lejlighed, løse et teknisk problem, udfylde en selvangivelse – eller finde et job.

Netop i jobsøgningssammenhæng bliver netværk stadig mere udbredt. Det anslås, at netværk ligger bag 60 til 80 procent af alle jobskift eller stillingsbesættelser. Dette tal er måske lidt lavere for stillinger i det offentlige, hvor loven kræver, at alle ledige stillinger annonceres.

HVAD ER ET NETVÆRK?
Der findes netværk af mange forskellige typer:

·  Det åbne netværk
Det helt åbne netværk er ikke nedskrevet nogle steder og udgøres af en blandet skare af familie, venner, eks-kollegaer, tidligere undervisere, medlemmer af boligbestyrelsen osv. De har ikke nødvendigvis nogen fællesnævner og kan fungere i mange forskellige sammenhænge – når din computer skal ordnes, når du skal leje festlokaler, når du skal finde et sted at bo, når du skal bruge idéer til rejsemål, og når du har spørgsmål om virksomheder eller arbejdsliv.

·  Det etablerede netværk
Det lidt mere etablerede netværk er f.eks. et fagligt netværk, der er bygget op om et fag, et emne eller en årgang på studiet. Her kan der være en optegnelse af, hvem netværket består af, f.eks. i form af en adresseliste, og der kan være faste arrangementer, man kan deltage i. Det kan bestå af din årgang fra datalogistudiet, af folk med fælles interesse for et givent sprog, af medlemmerne af en græsrodsbevægelse eller lignende.

·  Det lukkede netværk
Endelig er der det lukkede netværk, nemlig det, der består af en håndfuld mennesker – f.eks. en studiegruppe, der hjælper hinanden fagligt eller et lille hold jobsøgende, der hjælper hinanden med sparring om ansøgninger og jobsamtaler. Denne type netværk mødes jævnligt og diskuterer en faglig problemstilling, arbejder på et fritidsprojekt eller læser hinandens ansøgninger igennem.

Få styr på dit netværk
Hvis du tror, at du ikke har noget netværk, så tager du grueligt fejl. Alle har et netværk – det handler bare om at fokusere på det. Du kan sætte fokus på dit netværk ved at lave et såkaldt mindmap over alle dem, du kender.

·  Start med at skrive navnene på folk fra din uddannelse – studiekammerater, projektgruppemedlemmer, vej-ledere, gæsteforelæsere, tutorer, studienævnsmed-lemmer.

·  Gennemgå så dit praktikophold eller dit studiejob og skriv navnene på dine nærmeste kollegaer, afdelingslederen, andre studentermedhjælpere eller praktikanter, eksterne samarbejdspartnere fra jobbet.

·  Har du i forbindelse med dit studie eller dit studiejob været på kurser, seminarer eller til faglige foredrag? Gem navnene på kursusunderviseren og de deltagere, du faldt i snak med. Hvad laver de, hvor arbejder de? Og så videre.

·  Vend dig så mod dit privatliv og start med din familie. Skriv alle de nærmeste medlemmer ned, men også din fjerne onkel, din kærestes familie og din fætters kone – hvad laver de, hvor arbejder de, hvilke områder vil de kunne hjælpe dig indenfor? Og hvor vil de have glæde af at trække på din viden og kontakter?

·  Se dernæst på dine venner. Hvilke baggrunde har de, hvad arbejder deres forældre med, har de søskende i spændende virksomheder? Skriv også navne på venners venner ned – dem, du har hørt dine venner fortælle om, eller som du har mødt til fester m.v.

·  Bred dig så fra din vennekreds og ud til folk fra dit nabolag, din sportsklub, fra Ungdommens Røde Kors, hvor du er medlem? Måske er der områder, hvor du kan trække på dem?

·  Se til sidst tilbage på dine udlandsrejser, udlandsophold, sprogskoleophold m.m. Har du mødt nogle interessante mennesker, som du stadig har en form for kontakt med? Lærte du folk fra andre lande at kende?

Det kan virke som meget perifert, men ikke desto mindre er det rart at have e-mail-adressen på en fjern bekendt, hvis du pludselig får brug for et godt råd på den front.

Alle disse mennesker er dit netværk, og du vil kunne bruge dem i jobjagten. Prøv at holde en naturlig kontakt med dem. Gem telefonnumre og adresser, husk navne og arbejdssteder, send julekort eller e-mails og deltag i de møder, seminarer, kurser og foredragsaftener, du hører om.

Du kan også fortælle folk, at du gerne vil have dem i dit netværk – og at hvis de har brug for hjælp fra dig, så skal de bare sige til. Den slags tilbud kommer ofte godt igen, for netværk handler om ”give and take”.

SÆT GANG I DIT NETVÆRK
Når du er færdig med uddannelsen og skal søge job, så se på dit netværk med jobbriller på. Det kan du gøre på to måder:

·  Fortæl, at du søger job
Aktivér dit netværk ved at tænke over, hvem der skal vide, at du er færdig med studiet og søger job. Din gamle arbejdsplads? Din onkel i en stor konsulentvirksomhed? Kollegaerne fra dit studiejob?

Send alle disse mennesker en e-mail eller et standardbrev, hvori du beskriver din uddannelse, dine kvalifikationer og den type job, du gerne vil have – og fortæl dem, at hvis de kender nogen eller hører om en ledig stilling, så vil du være meget taknemmelig over at få et tip. Send gerne et kort CV med. Du skal ikke føle, at dette er en påtrængende handling.

Drop Janteloven og tænk på, at du som nyuddannet med dugfriske kvalifikationer er et godt tilbud. Virksomheder elsker, når den rette medarbejder kommer til dem på netværksvis – for så slipper de for at bruge oceaner af tid og penge på en traditionel rekruttering med opslag, ansøgninger og mange samtaler.

·  Tal om arbejde
Derudover kan du bruge netværket til jobsøgning ved at tale om arbejde med dem, du falder i snak med – bordherrer eller -damer til fester, deltagere til forelæsninger eller på kurser, dine venners venner eller forældres bekendte osv. Spørg dem, hvor de arbejder, hvad de laver, om de udvider afdelingen eller lignende.

På den måde får du øget dit eget kendskab til potentielle arbejdspladser, og du får en indsigt i de forhold, der kan være svære at se i en annonce – kulturen, kollegaerne, stemningen. Det gør dig bedre klædt på til at skrive en uopfordret ansøgning. Og denne jobsnak planter også et frø i andres bevidsthed om, at du søger job – så hvis de ser eller hører noget, så må de endelig kontakte dig. Det giver en meget større jobsøgningsflade, end hvis du var ene om at få øje på jobmulighederne.

VEDLIGEHOLD DIT NETVÆRK
Et netværk vender begge veje – du kan trække på andre, og de kan trække på dig. Og den bedste form for vedligehold er, hvis du bruger netværket, når det er relevant, og at du står til rådighed, når der er nogen i dit netværk, der har brug for dit råd.

Når først du har brugt dit netværk, eller ”det” har brugt dig, så er det lettere for alle parter at fortsætte brugen af hinanden – og dermed holde netværket aktivt. Desuden kan du, når du har fået dit første job og haft det et stykke tid, sende en opdaterende e-mail eller et brev, hvor du fortæller folk, hvor du er, og hvad du laver – og eventuelt takker dem, hvis de har hjulpet dig med henvisninger eller gode råd i forbindelse med din jobjagt.

Men du skal ikke føle dig forpligtet til at tale eller maile med alle i dit netværk hvert halve år – man kan sagtens tage kontakt til netværket, selv om man ikke har haft brug for det i årevis – bare kontakten er relevant, og man ved præcis, hvorfor man kontakter folk, og hvilken type hjælp det er, man søger. Du skal ikke anstrenge dig for at finde en kunstig anledning til at kontakte folk fra dit netværk – det er tidsspilde for begge parter.

Husk, at netværk ikke er en købmandsforretning – fordi nogen har hjulpet dig, så skylder du dem ikke andet end et pænt tak. Det er ikke noget for noget, og tjenesterne skal ikke balancere eller afregnes. Netværk handler om at være der for hinanden, når man kan, og at have tillid til hinanden. Så enkelt er det faktisk.

Af: Margrete Bak, netværkskonsulent og indehaver af Solo Jobdesign.