NJAM LIVE EVENT # 36

Onsdag den 3. december 2014 klokken 09.30 – 14.00

Hos: Socialeer Group (NJAM), Laplandsgade 4, stuen. 2300 København S (gratis parkering og tæt til offentligt transport)

Dagsorden:

Kl. 09.30 - 10.00 Mødetid og indtjekning

Kl. 10.00 - 10.05 Kim byder velkommen

Kl. 10.05 - 11.30 Pernille Casparsen, www.dinkonsulent.nu

Planlæg din næste jobansøgning med fokus på egne værdier

Hvorfor skal vi have fokus på salg, når vi står uden arbejde?
Nogle gange bliver vi ufrivilligt tvunget til at stoppe op, udfordre os selv og reflektere over livet.

Det sker eksempelvis, når vi bliver sagt op og stemples som ’arbejdsløse’. Og husk. Det behøver ikke engang være ’omverdenen’ der stempler os. I den sammenhæng er vi ofte vores egen værste fjende. 

Men uanset forholdene, er det i de pressede situationer i livet, at vi har brug for at tage de beslutninger, der er rigtige for os. Netop her er det vigtigt at være ærlig og respektfuld over for sig selv, og formå at se den tvungne ændring som en mulighed for afklare, præcis hvilke værdier du har for dig selv. Og lad så vidt muligt omverdenen 'ligge' og passe sig selv. 

Pernille Casparsen, vil med sin baggrund indenfor sit arbejde med strategisk salg og værdiafklaring, give sine input til hvordan man kommer sig selv nærmere og med en mere strategisk tilgang kan få sine egen værdier med i den næste jobansøgning.

Kl. 11.30 – 12.30 Frokost + netværk

Kl. 12.30 - 14.00 Pilar á Porta, www.boostbusiness.dk

Forhindrer dit kropssprog dig i at få succes på arbejdsmarkedet?

Manglende selvtillid er en alvorlig hæmsko, hvis du vil skille dig ud i forhold til andre jobsøgende. Få gode råd om hvordan du får styr på din personlige fremtoning og et kropssprog, som giver dig et ekstra skub i den rigtige retning.

Under foredraget vil jeg fokusere på:

  • Kropssprog
  • Selvtillid/Selvværd
  • Jobsamtale
  • Påklædning
  • Udseende

Kun 7 % handler om det, du siger. 93% handler om kropssprog og de ubevidste signaler, du udsender.

Hvordan kan bevidstheden omkring dit kropssprog, påklædning og dit generelle udseende hjælpe dig til at få succes i forbindelse med jobsamtalen og i fremtidige jobs?

Efter foredraget vil du få mulighed for at skrive dig op til en halv times telefon eller skypesamtale, hvor du kan stille mig spørgsmål til det, jeg har gennemgået under foredraget. Jeg vil også fortælle dig, hvordan jeg kan hjælpe dig videre i din proces til at få succes på arbejdsmarkedet.  

Jeg ser frem til at møde dig til mit foredrag.

Boost Business støtter dig i at få bevidsthed omkring dit kropssprog og de ubevidste signaler, du udsender via din påklædning og dit udseende.

Pilar er uddannet tøjdesigner, farve og stilkonsulent, make-up artist, Life og business coach og uddannet inden for økonomi. Pilar har over 23 års erfaring som selvstændig og har hjulpet mange med deres personlige fremtoning og coachet dem i adfærdskompetencer.

Ca. Kl. 14.00 er arrangementet slut, kom godt hjem og Glædelig Jul.

Billeder fra NJAM LIVE EVENT # 36