Kunsten at gå til jobsamtale

Alle ved, at det handler om at give et godt indtryk, når man er til jobsamtale. Men hvordan gør man det? Tidens trend på området peger på, at man skal føre sig frem og stille krav. Men en ny kvalitativ undersøgelse viser, at den mest sympatiske kandidat får jobbet, og at det handler om at være en flink fyr.

Det resultat er sprog-psykolog Ulla Schjødtz Hinge fra Københavns Universitet kommet frem til i sit speciale. Her har hun udarbejdet en sammenlignende analyse af to jobsamtaler for at anskueliggøre, hvad der skal til for at få en vellykket jobsamtale.

Ulla Schjødtz Hinge har analyseret Jørgen og Peters jobsamtale til en stilling som laboratoriechef. De skulle være dyrlæger og have ledererfaring. Stillingen gav mulighed for at blive direktør, når den nuværende gik på pension. Jørgen og Peter har samme alder, og deres sociale baggrund er ens. De har begge kone og børn.

2 mænd - 2 udtryk

Efter at have overværet begge samtaler, var sprog-psykologen ikke i tvivl om, hvem hun mente klarede samtalen bedst, og hvem der ville blive foretrukket.

- Jørgen fremstod som en flink og hyggelig fyr med bløde værdier og et venligt væsen. Peter derimod fremstod meget ambitiøs, kold og nøgterne. Jeg fik ret i min formodning: Jørgen fik tilbudt jobbet, fortæller Ulla Schjødtz Hinge til ugebladet Femina.

For at kunne lave en videnskabelig sammenligning mellem de to samtaler opstillede Ulla Schjødtz Hinge nogle kategorier. En af kategorierne var emne og emneskift - her blev der set på, hvilke emner der blev taget op, og på hvis initiativ et emne blev taget op eller udskiftet. En anden kategori var "køb og salg" - om hvordan ansøger og arbejdsgiver solgte sig selv, og hvordan parterne købte hinanden. En tredje kategori var den sproglige opførsel. Sproglig opførsel handler om, hvordan man får andre til at føle sig godt tilpas. Det viste sig, at den evne var vigtigere end evnen til at føre sig fagligt overbevisende frem.

Værdsæt og respekter arbejdsgiveren

- En arbejdsgiver ønsker at blive respekteret og værdsat. Han har behov for at fornemme, at ansøgeren er ægte interesseret og tror på arbejdets og virksomhedens værdi. Her gjorde Peter den fejl, at han hvilede roligt i sin egen følelse af at have værdi - i så høj en grad, at han glemte at pleje sin kommende arbejdsgivers følelse af at være betydningsfuld. Peter gav tværtimod gentagne gange udtryk for, at han måske ikke var virkelig interesseret i jobbet. Jørgen var også i tvivl, men det fremkom på en langt mere sympatisk måde. Hans tvivl gik ud på, at han boede langt fra virksomheden, og familien var ikke glad ved tanken at skulle flytte. Jørgen fortalte om tvivlen, men han nedtonede samtidig sit forbehold. Han formåede at bevare den gode stemning gennem hele samtalen og opretholdt arbejdsgiverens værdighed. Han fremstod i det hel taget som en omsorgsfuld og sympatisk mand.

Det er altså afgørende for en ansøger at kende normerne for en vellykket samtale og overholde dem. En jobsamtale er et dørvogter-møde, hvor det handler om at få adgang til det forjættede land. Samtalen afgør om døren går op.

- Hvis ansøgeren dominerer og tiltager sig for meget magt, vil det tippe den nødvendige balance - og det går efterfølgende ud over ham selv, når han får afslag. Ved en jobsamtale er der også tale om et værts-gæst forhold. Gæsten må ikke være uhøflig og kritisere sin vært. Det er også fornuftigt at vise stor interesse, selv om den måske ikke er helt ægte. Det er vigtigt, at stemningen er god - og arbejdsgiveren har det godt med sig selv gennem hele forløbet. Det sidste er det allervigtigste.

Sympatisk vs. kvalificeret

Jørgen viste flere gange i løbet af samtalen en usikkerhed vedrørende sine faglige kvalifikationer, men fordi han var så sympatisk, blev han automatisk opfattet som kompetent af både konsulent og arbejdsgiver. Hvis en arbejdsgiver kan lide en ansøger, er de tilbøjelige til at stole på hans evner.

- Jørgen valgte at takke nej til jobbet på grund af afstanden. Og virksomheden valgte at give Peter chancen. Han tog imod jobbet, og da jeg ringede til virksomheden 6 måneder senere viste det sig, at det fungerede fint. Peter var nok den rigtige til jobbet, men Peters manglende fornemmelse for normerne ved en jobsamtale hindrede ham i at få jobbet.

Flinke fyr

Konklusionen på Ulla Schjødtz Hinges speciale er, at det er afgørende at være en flink fyr. Man kan brænde sig gevaldig på at være for skråsikker. Det er kvalifikationerne, der fører folk frem til jobsamtale, men derudover er det venlighed, interessere og imødekommenhed, der efterfølgende afgør, hvem der får jobbet.

Af Sofie Marie Kjærsgaard Hansen

Kilde: Femina.

Tilmeld dig LinkedIn kursus

Klik her for at læse mere