Jobsamtalen

Syv fordomme om jobsøgning – holder de?

To eksperter afslører hvilke fordomme om jobsøgning, der rent faktisk holder.

Kvinder i den fødedygtige alder uden børn er mindre attraktive for virksomhederne. Det er umuligt at få et nyt job, når man er over 50 år. Og virksomheder ansætter ikke medarbejdere med mere end en times kørsel til arbejdspladsen.

Der findes mange fordomme, når det kommer til jobsøgning og rekruttering, men passer de egentlig?

Finans.dk har fået headhunter og partner i virksomheden Humantrust Peter Bang Fasting Bauer og karriererådgiver og chefkonsulent i Akademikernes A-kasse Ulrik Romme til at tage syv fordomme om jobsøgning under kærlig behandling.

Virksomhederne tør ikke ansætte kvinder i den fødedygtige alder, der endnu ikke har børn:

Selvom man nok næppe får en virksomhed til at indrømme, at de fravælger unge kvinder pga. risikoen for, at de skal på barsel, mener både Peter Bang Fasting Bauer og Ulrik Romme, at der er noget om udsagnet.

Det fylder i hvert fald hos både jobsøgende og virksomhederne. Især de mindre virksomheder er sårbare over for at skulle undvære en medarbejder i op til et år, og derfor betyder det mere hos dem. Men Peter Bang Fasting Bauer understreger, at han også ser virksomheder, der ansætter kvinder, som siger, at de allerede er gravide.

Man kan ikke skifte job, når man er fyldt 50:

Begge eksperter afviser klart denne fordom. Faktisk er ledigheden blandt akademikere over 50 år væsentligt lavere end akademikere i aldersgruppen 30-39 år. Og spørger man virksomhederne selv, er det kun 9 pct., der mener, at det er negativt, hvis en jobsøgende er over 55 år, viser en undersøgelse, som konsulenthuset Ballisager har lavet.

»Det handler udelukkende om, hvilken tilgang man har til jobsøgningen. Hvis du agerer som en, der ikke er færdig på arbejdsmarkedet, har du alle muligheder,« siger Peter Bang Fatsing Bauer.

Man skal kunne opfylde alle kravene i et stillingsopslag for at søge jobbet:

Fordommen møder de begge især hos kvinderne. Men hverken headhunteren eller karriererådgiveren mener, at der er særlig meget sandhed i den. Det er vigtigere, at motivationen er der til at kaste sig ud i de opgaver, som står oplistet, og så hjælper det, hvis man brænder for at lære det, som man ikke kan endnu.

Når Peter Bang Fasting Bauer udvælger kandidater til de virksomheder, han arbejder for, handler 70 pct. om personlighed og indstilling, mens de sidste 30 pct. er faglighed. For de fleste kan lære de faglige ting, som de ikke allerede kan, mens personligheden er svær at ændre på.

Han understreger dog, at der selvfølgelig forskel på, hvor meget fagligheden betyder, alt efter om man søger en salgselev eller en atomfysiker.

Man får aldrig et job uden erfaring:

Som karriererådgiver holder Ulrik Romme bl.a. oplæg for nyuddannede om jobsøgning, og her møder han ofte fordommen om, at erfaring er nødvendig.

»Men hvis det var sandt, ville ingen dimittender nogensinde få job,« siger han.

En smule sandhed er der dog i fordommen. Se bare på ledighedstallene, som er væsentligt højere for de nyuddannede, og det er nemmere for nyuddannede at få job, hvis de har relevant studiejoberfaring. Erfaring betyder noget, men alle er kommet i gang på et tidspunkt, så umuligt er det ikke.

Det kan ikke betale sig at bruge netværket til at søge stillinger i det offentlige, fordi alle stillinger skal slås op:

Den fordom er ifølge Ulrik Romme »lodret forkert.« Han har masser af eksempler på, at det også i det offentlige er en fordel at bruge sit netværk. Dit netværk kan være med til at sørge for, at din ansøgning bliver læst ekstra grundigt, og at du bliver kaldt til samtale.

Virksomhederne ansætter ikke medarbejdere, der skal pendle langt:

Eksperterne er enige med fordommen så langt, at mange virksomheder er kritiske over for at ansætte medarbejdere, der har meget langt på arbejde. Problemet ligger i, at der er stor risiko for, at så snart de får tilbudt noget andet tættere på deres hjem, så skifter de job.

Søger man et job langt fra ens bopæl, er det derfor væsentligt at gøre opmærksom på det, hvis man er villig til at flytte.

En ukendt uddannelse afskrækker virksomhederne:

Især nyuddannede akademikere med nye typer uddannelser er bange for, at virksomhederne vælger dem fra, fordi de ikke ved, hvad deres uddannelse består af.

Men ifølge Ulrik Romme handler det bare om at beskrive, hvad de kan med uddannelsen.

Peter Bang Fasting Bauer understreger, at når man skriver ansøgninger og laver CV, skal man huske, at vedkommende, der læser ansøgningen, måske ikke har samme faglige baggrund, som man selv har. Derfor er altid en god idé at fortælle, hvad ens uddannelse består af, og hvad man kan med den.

Kilde: Michelle Hansen Akademikernes Centralorganisation

Besvar jobsamtalens spørgsmål med STAR-metoden

STAR-metoden er en metode til at besvare spørgsmål, som knytter sig til din adfærd i forskellige arbejdssituationer, f.eks. kan du fortælle om en arbejdsopgave, som du har følt dig engageret i, og som, du synes, lykkedes for dig.

STAR står for:
S – situation
T – task
A – action
R – result

Ved at bruge STAR- metoden kommer du hele vejen rundt om et spørgsmål og kommer ind på både opgaver, kompetencer og resultater i stedet for kun at remse op, hvilke opgaver du har løst.

Video om jobsamtalens 5 faser

De mest almindelige spørgsmål i jobsamtalen

En glimrende måde at forberede sig mentalt til jobsamtalen på er at gennemtænke nogle af de spørgsmål, du kan blive stillet.

Du kan anvende spørgsmålene på flere forskellige måder. Vi anbefaler, at du laver denne del af forberedelsen i to omgange:

  • Først gennemgår og gennemtænker du spørgsmål og mulige svar for dig selv – brug STAR-metoden
  • Dernæst beder du én, der kender dig godt, om at øve jobsamtalen igennem. På den måde kan din ”hjælper” være garant for et oprigtigt billede af dig som person og måske endda hjælpe dig med at besvare nogle af de spørgsmål, som du er i tvivl om.

Det kan godt kræve lidt overvindelse at øve jobsamtalen på denne måde, men tænk på, at de fleste professionelle rekrutteringsmedarbejdere også har øvet jobsamtalen et utal af gange, inden de udførte deres første jobsamtale.

Sørg for at forberede dig på de emner og spørgsmål, som du helst ikke vil ind på, for hvis de dukker op, er det rart at være forberedt. Er du ledig, kan du være helt sikker på, at du vil få spørgsmål om din ledighed: Hvorfor er du blevet fyret fra dit tidligere job? Hvad har du brugt din ledighed til?

Du kan måske føle det pinligt at skulle tale om dig selv i en halv til en hel time; kom over følelsen ved at gennemgå de mest almindeligt stillede spørgsmål. Gennemgå gerne spørgsmålene nogle gange således, at du inden samtalen er sikker på, hvad du vil svare.


Kommer I ind på lønspørgsmål under samtalen, kan du hente gode råd på IDA's hjemmeside.

IAK, Sidst opdateret: 2. feb. 2011

Bedre Jobsamtaler - tillid, troværdighed og sympati

6 ting du ikke skal gøre til jobsamtalen

Her er opskriften på, hvordan du skal bære dig ad til jobsamtalen, hvis du ikke vil have jobbet.

En jobsamtale kan være en svær størrelse – hvad må man spørge om, og hvad skal man bestemt ikke gøre?

Thomas Kantsø er chefkonsulent i fagforeningen Djøfs karrierecenter, hvor han til dagligt bl.a. rådgiver jobsøgende om, hvordan de håndterer jobsamtalen.

Som tidligere headhunter har Thomas Kantsø været med til et hav af jobsamtaler, og han ved lige, hvad den jobsøgende skal gøre for at diskvalificere sig til jobbet.

Kom til samtale uden at vide hvad virksomheden laver:

Forud for enhver jobsamtale ligger en grundig research af virksomheden, dens produkter og de personer, som du skal til samtale med. Det er virkelig vigtigt at vide, hvad det er for en virksomhed, du sidder over for, så du kan fremhæve det ved dig selv, som de har brug for.

Spørg: Hvor meget får jeg i løn?

Man skal ikke spørge om lønnen og benefits i det hele taget med det samme til første samtale. Det handler ikke om dig, men om dem. Du skal vise, hvad virksomheden får, hvis de ansætter dig, og der er ingen, der gider ansætte en kræver.

Hold i stedet fokus på det, det handler om, nemlig om der er et match mellem dig og virksomheden. Spørgsmålet om løn kommer som regel først sent i rekrutteringsforløbet, men det er dog en god idé at have et lønbud parat, hvis virksomheden spørger til det.

Vær fraværende:

Til jobsamtalen er det vigtigt at kigge folk i øjnene, give hånd og virke afslappet. Har du svært ved at være afslappet pga. nervøsitet, så sig: »I må undskylde, hvis jeg virker lidt nervøs, men det er bare fordi, jeg virkelig er interesseret.«

Det har de fleste forståelse for. Du kan øve dig i at være afslappet ved at træne jobsamtalen. Øv de pointer, du gerne vil have fortalt i løbet af samtalen.

Kritiser virksomheden:

Du må gerne selv bringe emner på banen, men husk at arbejdsgiveren ejer samtalen. Har du forud for jobsamtalen set virksomhedens hjemmeside og synes at, den er dybt uprofessionel, så skal du ikke sige det til jobsamtale – heller ikke hvis du lige ved, hvordan de skal optimere hjemmesiden. Giv i stedet eksempler på hjemmesider, du har lavet, som har givet gode resultater.

Hav en monolog i stedet for en dialog:

Husk at det hedder en jobSAMTALE. Der sidder mennesker over for dig, som du skal tale med. Når man ser jobsamtalen som en dialog frem for et forhør, bliver samtalen mere naturlig.

Du må gerne fortælle om ting, som de ikke spørger ind til, som kan bringe dig i en bedre position til jobbet. Husk især at fortælle gennem eksempler, som viser, hvilken erfaring du har med opgaverne.

Stil kritiske spørgsmål:

I og med at jobsamtalen er en dialog, betyder det også, at du gerne må stille spørgsmål. Men pas på med at stille alt for kritiske spørgsmål til virksomheden.

I stedet skal du stille opklarende spørgsmål. Sig ikke: »Bliver der skiftet meget ud blandt medarbejderne her?« men spørg: »Hvordan er ancienniteten her i virksomheden?«

Kilde: DJØF

Tre spørgsmål du skal stille til jobsamtalen

Få tre intelligente spørgsmål du med fordel kan stille til jobsamtalen.

»Er der noget, du vil spørge om?«

Du sidder til jobsamtalen og har svaret på det ene spørgsmål efter det andet, når din potentielt kommende chef pludselig skyder bolden over til dig. Du vil gerne stille et spørgsmål for at virke interesseret i jobbet. Men hvad skal du spørge uden at komme til at virke uvidende, krævende eller anklagende?

Thomas Kantsø er chefkonsulent i Djøfs karrierecenter og har en fortid som headhunter. Den erfaring bruger han til at rådgive jobsøgende om bl.a. jobsamtalen. Han har tre spørgsmål, som er oplagte at stille til jobsamtalen, for som han understreger, er det jo en samtale og ikke et forhør.
 

Det smarte ved at stille spørgsmål til jobsamtalen er ikke kun, at du virker interesseret. Spørgsmål giver dig muligheden for at spore samtalen hen på det, som du gerne vil tale om.

  • Hvorfor har I valgt at kalde mig til samtale? Spørgsmålet er en god icebreaker, som giver dig noget at tale ud fra. Nogle gange kan man godt gå ud fra en samtale og føle, at man har løbet et maraton, fordi man har snakket i øst og vest. Ved at spørge ind til, hvorfor du er interessant for virksomheden, får du en idé om, hvad det er, du skal uddybe og spille på i løbet af samtalen.
     
  • Hvad skal der til for at få succes i dette job? Med spørgsmålet kan du målrette dine svar bedre efter, hvad virksomheden søger. Hvis ikke det virker for akavet, så stil gerne spørgsmålet tidligt i forløbet, så du ved hvilke eksempler, du skal hive frem i løbet af samtalen.
     
  • Hvor meget arbejder I i grupper? Spørgsmålet er godt til at bløde op for den floskel om, at du skal kunne arbejde godt selvstændigt og sammen med andre, der står alle jobopslag. Spørg hvor meget af arbejdet, der foregår selvstændigt, og hvor meget man løser i teamet. Det er væsentligt at vide, hvordan virksomhedens projektkultur er. Spørgsmålet er også oplagt til at bringe dig selv på banen. Det er uinteressant for virksomheden at høre, at du er god til at arbejde i grupper. Fortæl i stedet hvilken rolle, du typisk har i en gruppe. Er du afslutteren, den detaljeorienterede, lederen eller den idégenererende.

Kilde: Michelle Hansen, finans.dk

Jobsamtalen

Du er kommet igennem det første nåleøje og er blevet inviteret til en jobsamtale – tillykke med det. Nu skal du igennem det næste nåleøje og have tilbudt jobbet.

Jobsamtalens faser

Kropssprog ved jobsamtalen

Nyeste forskning viser, at vores kommunikation er sammensat af 7% ord, 38% stemmebrug og 55% kropssprog, så vær opmærksom på dit kropssprog ved jobsamtalen. Der skulle gerne være overensstemmelse mellem det, du siger, og det dit kropssprog ”siger”. Du skal altså ikke blot overveje, hvad du vil sige, men også tænke på din fremtoning og dit tøj.

Fake it til you become it!

Se her Amy Cuddy tale om dit kropssprogs betydning for din fremtoning, din selvopfattelse og hvad 2 minutters dagelige øvelser med "Power Posing" kan gøre for dig.

 

Se også denne video, som viser konkrete eksempler på, hvordan krop, øjenkontakt og dine svar påvirker samtalen.

 

  1. Small talk
    Jobsamtalen starter allerede i receptionen, når du bliver hentet. Så det er en god ide, at du allerede hjemmefra har forberedt noget, du kan tale om, så du fra starten er med til at skabe den gode stemning.

     
  2. Virksomhedspræsentation
    Selve samtalen starter typisk med en præsentation af virksomheden. Hør godt efter, for her kan du få nyttig information, som du kan bruge senere i samtalen.

     
  3. Præsentation af dig
    Her får du kort mulighed for at præsentere dig selv. Det virksomheden er interesseret i at høre om er, hvem du er fagligt, personligt og som privatperson.

     
  4. Spørgsmål og dialog
    Herefter kommer en fase med spørgsmål og dialog.
    Se en lang række
    spørgsmål, som typisk bliver stillet til en jobsamtale.

     
  5. Afrunding
    Jobsamtalen vil typisk slutte af med, at du bliver spurgt, om du har nogle spørgsmål. Endelig vil I tale om det videre forløb for ansættelsesprocessen. Nævner virksomheden ikke selv det, må du gerne spørge.

 

  • Allerede når du ser ”samtalepartneren” for første gang er det vigtigt, at du giver et godt indtryk. Fast håndtryk og øjne kontakt og kropsprog
  • Se modparten i øjnene når I taler sammen
  • Din kropsprog skal vise det du siger
  • Forsøg ikke at være nervøs, modparten er også kun et menneske
  • Sid ordentligt i stolen og hvil i dig selv
  • Vær ærlig om dine stærke og svage sider
  • Vær bevidst om hvad du kan byde ind med
  • Træk vejret helt ned i lungerne og få ro i hele kroppen
  • Fortæl altid sandheden
  • Øjnekontakt - der er forskel på at se og stirre
  • Vær ikke bange for at kommunikere ud om dine følelser – med måde
  • Når du går hjem kan du tænke samtalen igennem, og måske er der noget der kan forbedres til næste gang!

Nervøs før jobsamtale? Sådan kan du træne dine stemme

Bliv klar jobsamtalen

Gode råd til jobsamtalen

Job Interview Question: Tell me about yourself....

Fortæl om dig selv spørger intervieweren dig ofte om. Du krymper dig, men hvad de i virkeligheden mener, er fortæl om noget som vil gøre en forskel for mig, mens jeg afgøre dit kandidatur..

Lyt til de gode råd – læn dig tilbage og nyd de næste 1:38 minutters gode råd

4 Impressive Job Interview Techniques to Get the Job!

Tips til jobsamtalen

  • Ét skud i bøssen - klik her

  • The Ultimate Guide to Being an Interview Pro - klik her
  • 34 Tips You Must Remember for Your Next Job Interview  - klik her
  • Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale – klik her
  • Chefens mavefornemmelse bestemmer, hvem der får jobbet – klik her

Guide til den gode jobsamtale

Hvorfor skal vi ansætte dig?

Jobinterviewet er berømt og berygtet. Vi har talt med et par af dem, der bestemmer, hvad du bliver spurgt om. De fleste af os har nok oplevet at sidde til en jobsamtale. Det kan være både nervepirrende og angstfremkaldende. Især hvis man ikke er beredt på det, der venter.

Hvis du vil udrydde sandsynligheden for at gå i baglås, når du sidder over for din måske kommende arbejdsgiver, er det en god ide at tænke samtalen igennem på forhånd. Her kan du overveje begavede svar på de spørgsmål, du med stor sandsynlighed løber ind i.

Man kan ikke være interesseret i alt

Hos rådgivningsvirksomheden Alectia skal ansøgere typisk igennem to samtalerunder, inden jobbet er i hus, og for kandidater til nøglepositioner er der inkluderet en fyldig personlighedstest.

»Det er vigtigt, at man er nysgerrig og viser initiativ under samtalen. At man viser ambitioner og fokus, så man ikke bare siger, at man kan det hele og er interesseret i det hele. Du skal have forholdt dig til, hvad du særligt kan bidrage med til jobbet, og i hvilken retning du gerne vil udvikle dig fagligt og menneskeligt,« siger HR partner Sarah Vinnes.

Typisk begynder jobsamtalerne med en præsentation af virksomheden og stillingen, hvorefter ansøgeren kan forholde sig til jobbet. Spørgsmålene er meget klassiske men lægger op til, at du som ansøger skal være konkret.

»Mange er gode til at sætte sig selv i scene under et jobinterview og har forberedt sig på at svare på eksempelvis svage og stærke sider. Vi forfølger det og beder dem om at tage udgangspunkt i en konkret situation, eller vi opstiller et scenarie, som de må forholde sig til under samtalen,« fortæller hun.

Hvordan vil du for eksempel forholde dig i en situation, hvor du kan se, at du ikke kan overholde deadline?

 

Eksempler skaber tillid

Assistent Recruiter Mette Colberg Kofoed arbejder med ansættelser inden for både finans, it- og ingeniørverdenen hos det internationale executive search konsulenthus Signium Danmark. På listen over spørgsmål, hun benytter sig af, finder man også mange af klassikerne.

Det gælder ikke mindst ”fortæl om dig selv”, hvor man kan komme godt fra start med en velforberedt præsentation. Her kan du komme ind på uddannelse, interesser samt tidligere jobs og relatere det til den stilling, du søger.

»Jeg vil også altid spørge om personens forventninger til jobbet og en kommende chef. Hvad de vil kunne bidrage med i virksomheden? Hvad de kender til virksomheden? Hvad de er stolt af i arbejdssammenhæng? Deres bedste resultater? Og hvorfor skulle vi vælge at ansætte dem,« siger Mette Colberg Kofoed.
Grundreglen er igen, at man skal være konkret og uddybende i sine svar. Siger du for eksempel, at du arbejder meget struktureret, skal du være parat til at nævne en specifik situation, hvor du har gjort det.

»Det giver en form for tillid, at personen har noget at have det i,« understreger hun.

Gå ikke for meget op i lønnen

Når man bliver spurgt til sine stærke sider, er det igen en god ide at formulere nogle fokuserede pointer.

Nogle bliver for brede og nævner hele deres fagområde. Omvendt vækker det mistro, hvis man ikke kan svare på spørgsmålet, lyder erfaringen fra Alectia. Spørger man Mette Colberg Koefoed, skal man dog heller ikke være bange for at pudse sin glorie lidt.

»Du skal jo sælge dig selv, så det skal man ikke være bange for. Ellers havde vi heller ikke spurgt om det, men sørg for at det stadig er troværdigt.«

Til gengæld skal du ikke være for frembrusende, når det kommer til lønnen. Sarah Vinnes råder til, at man afventer, at arbejdsgiveren bringer emnet på banen, da indtrykket gerne skal være, at arbejdsopgaverne vægter højere end lønnen. Løn bliver typisk bragt på banen sidst i første samtale, så arbejdsgiveren får en ide om forventningen til løn og kan forberede et udspil til næste samtale. Du skal heller ikke gå alt for meget op i arbejdstid, så du kommer til at fremstå ufleksibel.
 

Stil selv spørgsmål

Selvom det kan føles lidt som at skulle til eksamen, er jobinterviewet en ligevægtig dialog, understreger Mette Colberg Kofoed. Derfor er du naturligvis også mere end velkommen til at stille spørgsmål til virksomheden.

Hun foreslår følgende spørgsmål:

  • Hvad skal der til, for at jeg er en succes i denne virksomhed?
  • Hvordan er omgangstonen i virksomheden? Her kan du åbne med at beskrive, hvordan du selv er.
  • Hvem bliver mine kolleger, og hvordan er de som personer?
  • Hvad vil være den største udfordring i dette job?


At stille spørgsmål viser både nysgerrighed og engagement. Til gengæld skal man holde sig fra at stille modspørgsmål, når man bliver stillet et spørgsmål, rådgiver hun.

Det er nødvendigvis heller ikke nogen god ide at ringe og spørge ind til jobbet før samtalen, siger Sarah Vinnes fra Alectia.
»Hvis man ringer, skal det være om noget virkelig specifikt i forhold til forberedelsen, som ikke kan besvares under selve samtalen. Ellers skal man ikke ringe.«

Tre gode råd

  • Vær aktivt lyttende kombineret med en troværdig enetale og forbered dig på at kunne svare med konkrete eksempler og forholde dig til hypotetiske scenarier. Tal klart, tydelig og velformuleret.
  • Gør forarbejdet grundigt. Tjek virksomhedens hjemmeside og hvad, der er skrevet om den. Måske er der nogen i dit netværk, som kender til arbejdspladsen.
  • Vær fokuseret på, hvad du kan bidrage med. Virk engageret i virksomheden og spørg ind til forskellige områder. 

 

Skrevet af Christian Bjerggaard Jørgensen, fra www.it-jobbank.dk