Gode råd til jobsøgning

jobjægere sociale medier rekrutteringsfirmaer njam jobsogningsguide jobsøgningsguide

Gode råd til jobjægere

Charme, selvtillid og lækkert hår diskvalificerer selvfølgelig ikke din jagt på job - men de faglige kompetencer vægter nu tungest i salg og marketing

Er du på jagt efter job, har brugen af sociale medier fået større og større betydning i virksomhedernes rekrutteringsproces. Især LinkedIn er tordnet frem, og i 2013 blev det sociale medie benyttet af 23 procent af alle virksomheder - en næsten ottedobling siden 2011.

Mange rekrutteringsfirmaer bruger ligefrem LinkedIn som et første sorteringsfilter, så ansøgere uden mindst et trecifret antal relationer har diskvalificeret sig selv på forhånd.

Men kommer du forbi filteret, kigger rekrutterings-konsulenterne også på andre kvalifikationer hos dig. Projektchef Kasper Rubæk, der er ansvarlig for Business Danmarks karrieresparring, har listet 14 kompetencer inden for salg og marketing, som rekrutteringsbureauerne vægter i jagten på relevante ansøgere til job inden for salg og marketing:

  • Dokumenterede resultater
  • analytisk forståelse for egen og kundens forretning
  • afbalanceret evne til at være strategisk vs. operationel
  • forståelse for økonomi
  • forståelse for digitalisering/web
  • fokusere på fordele og udbytte for alle interessenter
  • teamplayer
  • fokus på perspektiv/vigtighed i opgaverne - og kontrol med dem undervejs
  • generere en god købsoplevelse
  • skabe og udbytte netværk
  • tilføre virksomheden reel, dokumenteret værdi
  • forandringsparat
  • ærgerrig og målstyret
  • tidseffektiv.

Kasper Rubæks kompetenceliste kan suppleres med "Rekrutteringsanalyse 2013/14" fra Konsulenthuset Ballisager. Her er der nævnt en række discipliner inden for jobansøgning, hvor jobansøgere generelt kan forbedre deres performance.

Kilde: Business Danmark, Job & Karriere

 

Jobsøgning: Her skal du være skarp

Evnen til at forklare din motivation for jobbet og din værdi for virksomheden skal op i et højere gear

Kan du som jobsøgende brænde igennem, når du svarer på de tre spørgsmål, så er du med stor sandsynlighed i spil til jobbet, viser ny analyse.

  1. Hvorfor skal vi netop ansætte dig?
  2. Hvad ved du om os?
  3. Hvad kan du tilføre os?

Jobsøgere - især de ledige - får tudet ørene fulde af, at de skal blive meget bedre til at skrive CV og formulere korrekte ansøgninger. Men der er ingen grund til at blive gråhåret over det, for helt skidt står det tilsyneladende ikke til.

Kun 19 procent af private virksomheder mener, at jobsøgere bør blive bedre til at skrive et godt CV - for offentlige virksomheder er tallet 14 pct. Det er en af konklusionerne i Konsulenthuset Ballisagers "Rekrutteringsanalyse 2013/14", som netop er udkommet. Analysen viser også, at hver sjette private og hver fjerde offentlige virksomhed ønsker bedre jobansøgninger.

Til gengæld er der absolut plads til forbedringer hos jobansøgere, når det gælder evnen til at brænde igennem med deres motivation for jobbet. Totalt set ønsker 56 pct. af virksomhederne klare forbedringer på dette punkt.

På de to efterfølgende topprioriteringer ligger evnen til at sætte sig ind i virksomheden og jobbet (44 pct.) og at kunne beskrive den værdi, virksomheden kan opnå ved at ansætte personen (41 pct.)

 

Hvilke discipliner bør jobsøgere generelt blive bedre til

Total     (%)

Private  (%)

Offentlige (%)

Små virksomheder (%)

Store virksomheder (%)

At brænde igennem med sin motivation for jobbet

 

56

 

57

 

54

 

53

 

60

At sætte sig ind i virksomheden/jobbet

44

44

46

47

41

At beskrive den værdi virksomheden kan opnå ved at ansætte personen

 

41

 

42

 

39

 

40

 

43

At beskrive sine kompetencer konkret i CV/ansøgning

 

33

 

32

 

34

 

31

 

35

At komme velforberedt til jobsamtalen

 

31

 

31

 

31

 

31

 

32

Skrive god ansøgning

19

16

27

19

20

Skrive et godt CV

17

19

14

13

23

At præsentere sig mundtligt kort og skarpt

 

16

 

15

 

17

 

15

 

17

At præsentere sig mundtligt kort og skarpt

 

16

 

15

 

17

 

15

 

17

At rette uopfordret kontakt til virksomheden

 

7

 

8

 

7

 

11

 

3

(Kilde: Ballisager)

jobsøgning jobsøgningen drømmejob arbejdsmotto netværk netværke job ledig arbejdsløs njam jobsøgningsguide jobsogningsguide

Er du god til at råbe op?

Ellers kan du måske lære det ved at se boligprogrammer. En kop kaffe og et boligprogram efter en travl dag er god afslapning for mig. Af og til er det mere end afslapning – et indretningstip eller to er også høstet undervejs. Og faktisk er det lige gået op for mig, at programmet også kan inspirere på en helt anden front.

Boligprogrammet ”I hus til halsen” er skåret over en ret stram skabelon: oprydning, lidt maling og styling af boligindretningen. Cirka midt i hvert program byder mægleren på nye ideer til at markedsføre huset. Han definerer idealkøberen og lægger en strategi for kommunikationen. Helt klassisk. Alligevel fik det mig til at tænke, at du kan bruge flere af ideerne i jobsøgningen, hvis du vil råbe virksomhederne op. Tag derfor et kig på listen og overvej, hvad du kunne gøre, hvis du ville larme lidt mere i jobsøgningslandskabet.

10 bud på en jobsøgningsstrategi

  1. En tekstforfatter udarbejder en beskrivelse af huset, så den rammer den valgte målgruppe, f.eks. køkkenet som samlingspunkt for den travle børnefamilie.
    - hvordan skriver du dig ind i dit drømmejob? Hvilke ord vil virksomheden gerne læse?
  2. En musikvideo med et i ørefaldende omkvæd beskriver byen og miljøet omkring huset
    – måske er du ikke lige til musik og sang, men så kunne et motto måske være om ikke i ørefaldende så i øjenfaldende.
  3. Mægleren køber en hjemmeside med husets sloganet – et klik og potentielle købere er direkte inde på boligannoncen.
    - LinkedIn kunne være din hjemmeside – er din profil gearet til salg, så besøgende aldrig er i tvivl om, hvad du kan og vil?
  4. De fleste billeder i boligannoncer er uden mennesker – mægleren tager billeder med stemninger, som støtter drømmen om et godt liv i huset, familiehygge i køkkenet, brætspil i stuen og drengehygge ved computeren.
    - har du et godt foto på dit jobsøgningsmateriale? Ikke et feriefoto eller et dårligt belyst ét taget med mobilen. Men ét, som passer til det job, du søger.
  5. Mægleren finder frem til det, som gør huset særligt – og derefter skabe synlighed. F.eks. et banner, hvis huset ligger smukt ned til åen – en fordel, som ikke umiddelbart kan ses fra gaden.
    - hvad er dit særkende? Det, som gør, at virksomheden eller HR-konsulenten husker dig eller dit ansøgningsmateriale, når de mange ansøgninger skal gennemgås. Vis det frem, for ingen kan gætte det eller læser hele materialet fra A til Z.
  6. Del – del – del. Mægleren deler løbesedler ud og opfordrer andre til at hjælpe ved at dele annoncen og invitationen til åbent hus på f.eks. facebook.
    - ved din omverden, hvad du gerne vil arbejde med, og at du leder efter nyt job? Ellers fortæl det og bed om hjælp.
  7. I et af programmerne vælger mægleren at få naboerne til at dele statussen: ”til-salg-i-nabolaget” på Facebook. Og en anbefaling fra andre skaber ofte troværdighed.
    - udtalelser og referencer kender du sikkert, men du kan også gå mere proaktiv til værks og bede om anbefalinger af dine kompetencer og af dig som kollega, samarbejdspartner osv. på LinkedIn.
  1. Den lokale avis er som regel modtagelig for gode historier – derfor er journalisten klar til at skrive historien om et hus med en spændende historie. Det giver god PR for huset.
    - hvilken historie er du? Kan du noget særligt – arbejdsmæssigt eller privat? Måske har du ikke mod på at råbe journalisten op, men den gode historie kan du jo også fortælle på netværksmøder, når du møder en bekendt i Netto eller er til forældremøde på skolen.
  2. Blikfang, der hvor målgruppen er, skaber mægleren via en stor udendørs poster med et kort budskab på stationen.
    - blikfang kunne du også skabe ved at sætte en poster op, der hvor din målgruppe kommer. Du kunne også tænke dit ansøgningsmateriale lidt alternativt i form af layout, farver, så det lyser op i stakken af ansøgninger.
  3. Virksomhedsbesøg med budskabet om godt hus til salg formidler mægleren i kantinen på én nærliggende arbejdsplads via løbesedler og god snak.
    - kaffemøder og besøg på virksomhederne kan være grænseoverskridende. Hvis du ikke har det sådan, så vælg straks nogle virksomheder ud og kom af sted. Alternativt så lur, hvor virksomhedens beslutningstager kommer og vær med der. F.eks. gå-hjem-møder i det lokale erhvervsråd, gratis foredrag i dit netværk eller din fagforening og messer.

Flere gange er hussælgerne gået fra ”i hus til halsen” til ”helt solgt.” Du kan gøre det samme ved at være helt skarp i dit budskab og derefter kommunikere det kort, kønt og klart, der hvor din målgruppe er.

God fornøjelse!

Kilde: 

Githa Rasmussen - Kommunikation og coaching

jobansøger performe  ansøgningen jobopslaget ansøgning torben wiese njam jobsogningsguide jobsøgningsguide

Ét skud i bøssen

Som jobansøger skal du være meget bevidst om at performe godt - du har nemlig ingen chance for at gøre det om

Det gamle ord om, at bordet fanger, gælder i mange situationer. Men især i forbindelse med jobsamtaler gælder det om at være fremme i skoene, for som ansøger har du kun én chance for at gøre et godt førstehåndindtryk.

Det er et af de budskaber, som karriere- og ledelsesrådgiver, forfatter og foredragsholder m.v. Torben Wiese giver på JP TV:

1. Bekræft firmaet i, at det var godt, det inviterede dig

  • forbered dig godt
  • læs om virksomheden
  • forbered spørgsmål
  • medbring en kopi af ansøgningen, jobopslaget og din kalender

2. Kun en chance for et godt førstehåndsindtryk

  • jobsamtalen begynder, når du kører ind på parkeringspladsen
  • stå op
  • hvor kommer personen fra
  • fast håndtryk og øjenkontakt

3. Udbytte for virksomheden

  • Som i ansøgningen - tal om effekten af det, du kan

4. Forbered dig på svære spørgsmål

  • træn dig selv i svære spørgsmål
  • tag eventuelt selv svære spørgsmål op
  • bevar fuld øjenkontakt

5. Afslut godt

  • bekræft at du synes, samtalen har vist, det er et godt job for dig

I din forberedelse til jobsamtalen er det værd at reflektere over Torben Wieses råd om "rejsen" fra tanke til skæbne:

Tænk over dine tanker, de bliver til dine ord.
Tænk over dine ord, de bliver til dine holdninger
Tænk på dine holdninger, de bliver til dine handlinger
Tænk over dine handlinger, de bliver til dine vaner
Tænk over dine vaner, de danner din karakter
Tænk på din karakter, den ender med at blive din skæbne

Torben Wiese er grundlægger af firmaet Habitmanager og står bag Habitmanagermodellen samt de teorier og værktøjer, som habitmanagement bygger på. Desuden er han indstifter af Vanebryderprisen®, konferencen Vanebryderdagen, Vanebryderuddannelsen® og hjemmesiden brydvanen.dk.

Kilde: Business Danmark, Job & Karriere

Sådan bliver du jobsexet

Se om du har det, der skal til. Seks personlige egenskaber gør dig attraktiv på jobbet

Er du en energisk, resultatorienteret, loyal, fleksibel og en innovativ teamplayer? Så er du guf for de fleste virksomheder. Jobannoncer er fulde af buzzwords. Men nu har rekrutteringsfirmaet Ballisager afdækket, hvilke personlige egenskaber arbejdsgivere helst vil have en drømmemedarbejder besidder.

Store som små, offentlige som private, er syv ud af ti virksomheder enige om, at fleksibilitet er den klart mest efterspurgte egenskab.

- I en verden, hvor markeder og jobfunktioner ændrer sig med lynets hast, skal du bare være omstillingsparat, hvis du ikke vil hægtes af ræset. Topmedarbejderen er en kamæleon, der evner til at tilpasse sig og som har lysten til uopfordret at opsøge nye udfordringer, siger Kasper Rubæk, projektchef i Business Danmark.

Top tre

Præcis hvilke egenskaber det efterspørges er naturligvis stillingsafhængig. Men den ideelle medarbejder på private og offentlige arbejdspladser ligner til forveksling hinanden. I private virksomheder skal du være fleksibel, resultat- og teamorienteret, mens du i det offentlige skal være fleksibel, energisk og teamorienteret.

- Lidt forenklet kan man sige, at chefer i det offentlige uddeler flidspræmier til de flittige holdspillere, mens chefen i det private uddeler fidusbamser til de bedste, som løfter egne eller holdets samlede præstationer, siger han.

Søger du job i mindre private virksomheder, bør du også skilte med din loyalitet. Faktisk lægger private virksomheder dobbelt så ofte vægt på loyalitet som offentlige arbejdsgivere.

- Små og mindre private virksomheder er som en lille familie. Hver medarbejder har tit en unik rolle og sidder med specialviden om produkter, processer og kunder, som det tager tid og koster penge at erstatte ved personaleudskiftninger. Loyalitet betyder langt mindre i det offentlige, fordi viden og processer her er forankret i staten eller kommunen og ikke hos den enkelte medarbejder, siger Kasper Rubæk.

Mens ønsket om fleksibilitet ligger i top, er bundskraberen evnen til at skabe innovation. Det overraskser ikke Kasper Rubæk.

- Chefer vil gerne have ansatte, der kan flytte og forny sig i en fart. Men det skaber uro og frustration på en arbejdsplads, hvis der er for mange George Gearløs typer, som pisker rundt og vil forandre ting.

Ballisageranalysen: Disse egenskaber sætter virksomheder højt hos ansatte:

jobsøgning ansøgning ,alexander kjerulf, ledig njam jobsøgningsguide

10 gode råd: Kom godt i gang efter ferien

Drinken med den fine, lille parasol erstattes af tjæresort filterkaffe fra kanden, og strandstolen viger for den mere ukomfortable kontorstol. Det kan være en anelse demotiverende at komme tilbage til arbejdspladsen efter en lang og dejlig ferie. StepStone giver dig nyttige tips, der kan hjælpe dig til at bevare lidt af ferieoptimismen.

It-jobbank har spurgt Alexander Kjerulf, stifter af Arbejdsglæde.nu, kendt som en af verdens førende eksperter i arbejdsglæde og med hundredevis af foredrag om emnet i bagagen, om:

Hvordan kommer man godt i gang igen efter ferien?

"Start langsomt op efter ferien. Lad være med at stresse fra dag ét," starter Alexander hurtigt og stopper så sig selv: "Faktisk viser forskning, at ferier er rigtig gode for folk, men den gode effekt fordufter lynhurtigt lige efter," griner han højt.

I ferien vænner man hurtigt kroppen til hængekøjen og hjernen til krimi-læsning. Derfor kan det være svært at komme tilbage på jobbet efter en lang ferie.

Alexander har derfor fem skarpe tips i ærmet til dig, der skal på ferie - eller netop kommer tilbage fra den.

Desuden har han ligeledes fem skarpe tips til dig, der er på arbejde, når en kollega returnerer fra ferien.

Tips, der alle kan hjælpe med at bevare den gode effekt, som ferien nu engang har på folk.

Fem tips til dig, der snart skal på ferie

1: Sørg for at koble af, mens du er væk
Mens du er på ferie, så vær på ferie. Lad være med at tage firmamobilen med og lad være med at tjekke arbejdsmailen. Hold ferie og kom væk fra det hele. Lad din hjerne arbejde med noget helt andet.

2: Giv dig selv lov til at være bagud
Når du kommer tilbage fra ferie, er du næsten per definition bagud. Der er bunker af e-mails, der skal besvares, masser af telefonopkald, beslutninger der ikke er blevet taget, mens du var væk, eller ting der bare ikke er blevet gjort. Det er uundgåeligt, og det er ikke din fejl. Så du skal ikke forvente at være ovenpå fra dag ét. Giv dig selv lov til at indhente arbejdet stille og roligt.

3: Start med de nemme opgaver
Lad være med at kaste dig over de sværeste og mest komplekse opgaver den første dag. Hvis du har nogle nemme ting, der ligger lige til højrebenet, så lav dem først, så du kommer stille og roligt i gang. Når du er oppe i omdrejninger igen, kan du tage fat i de svære ting.

4: Hold almindelige arbejdsdage
Det kan være fristende at starte efter ferien med et par ekstra lange arbejdsdage for at indhente nogle opgaver. Lad være med det. Hold nogle helt almindelige arbejdsdage og hold fast i punkt 2.

5: Sig til, hvis du har brug for hjælp
Bed dine kollegaer eller din chef om hjælp, hvis du har brug for det. Det er vigtigt, at du mærker efter, om der er noget, du skal bruge, og at du klart kan melde ud, hvis der er nogle opgaver, som er blevet kritiske henover ferien. Arbejdsopgaverne er ikke dit ansvar alene, men det er dit ansvar at melde ud, hvis der er noget, du har brug for.

Fem tips når en af dine kollegaer kommer tilbage fra ferie

1: Byd dem velkommen tilbage
Giv dem en varm velkomst - få dem til at føle, at de har været savnet, og at det er rart, at de er tilbage. Spørg til ferien og del deres begejstring.

2: Giv dem tid
Lad være med at overfalde dem den første dag. Giv dem tid til at lande og komme op i gear igen.

3: Spred ikke din stress til dem

Folk, der kommer tilbage fra ferie, er dejligt afslappede. Nyd det og giv dem lov til det i stedet for at sprede din stress til dem.

4: Tilbyd din hjælp
Der kan ligge mange opgaver til en, der kommer hjem fra ferie. Tilbyd at hjælpe.

5: Giv ikke folk skyldfølelse
Det kan være fristende at give folk indtryk af, at det er deres skyld, at afdelingen er kommet bagud, fordi de har været på ferie. Lad være med det. Ferien skal holdes før eller siden, og hvis man holder en rigtig ferie, og giver folk lov til at lande ordentligt igen, har folk så meget mere energi, at man indhenter det tabte og meget mere til.

Rigtig god ferie!

 

Kilde: Stepstone

Skrevet af Henning Nørby Nielsen,

Cand.mag. og indehaver af Frøjk Kommunikation