Afklaring - Hvad er vigtigt for dig?

Du kan bruge modellen nedenfor som hjælp til at formulere, hvordan dit ønskejob ser ud. Du skal forholde dig til, hvilke ønsker du har til dine arbejdsvilkår, til dine arbejdsopgaver og til virksomheden. Når dine ønsker til alle tre områder går op i en højere enhed, har du et billede af dit ønskejob.

Som hjælp til afklaring af dit ønskejob, kan du reflektere over følgende spørgsmål:

Arbejdsvilkår

  • Hvilke rammer er vigtige for dig i dit job?
  • Hvilken størrelse har virksomheden? Og hvilken branche?
  • Hvor mange timer og i hvilket tidsrum arbejder du?
  • Hvor lang er afstanden mellem dit hjem og jobbet?
  • Hvad er din forventning til lønnen og personalegoder?
  • Hvilke arbejdsopgaver drømmer du om at beskæftige dig med?

Arbejdsopgaver

  • Hvilke ansvars- og funktionsområder har du?
  • Hvilke faglige og personlige kompetencer har du i spil?
  • Hvad er dine succeskriterier?
  • Hvor høj grad af frihed har du til at løse dine opgaver?

Virksomheden

  • På hvilket niveau i organisationen er du placeret?
  • Hvor mange medarbejdere eller ledere refererer til dig?
  • Hvilken stillingsbetegnelse har du?
  • Hvordan matcher dine personlige værdier virksomhedens værdier?
  • Hvilke ønsker har du til personlig og faglig udvikling?
  • Hvordan bliver du selv ledet?


Du skal også overveje hvilke andre relevante forhold, der er vigtige for dig i jobbet?

Nu er du klar til at definere dit mål.

Det er vigtigt, at du beskriver dit ønskejob - og dermed dit mål - så konkret, at du ikke bliver i tvivl om, hvad du går efter og indleder en slingrekurs.

Eksempel på et mål. "Et job som marketingchef med ledelse af minimum fem medarbejdere inden for medicinalbranchen i Trekantsområdet senest om et år".

Det er vigtigt, at du løbende vurderer dit mål, efterhånden som du får mere viden og indsigt. Mål er ikke statiske. Du skal følge dit jobmål indtil et nyt og bedre giver mere mening for dig.

Kilde: http://www.stepstone.dk/om-jobsoegning/karrierecenter/jobguide/jobsoegning/hvad-er-vigtigt-for-dig